• Venner af Epikourios






  • Cooperation






  • RESTORATION PROGRAM OF THE MONUMENT






Apollon Epikourios Templet ved Bassae som et kulturelt monument på verdensarvslisten

Apollon Epikourios Templet i det arkaiske Bassae er et af de vigtigste og mest berømte monumenter fra Antikken. Det knejser på imponerende vis på et naturligt plateau på sydsiden af bjerget Kotilion - i en højde af 1130 meter over havet. Templet er placeret overfor det mest hellige sted i det gamle Arkadia, også kaldet Lycaeon Zeus, og befinder i samme lokation som mindst to ældre templer fra den arkaiske periode. Templet fungerede som en helligdom i mere end seks hundrede år under det regime, som borgerne i Figalea levede under.

Borgerne havde dedikeret templet til Apollon, fordi guden havde hjulpet dem med at vinde en række krigeriske konflikter med spartanerne. Guden havde også hjulpet dem til at overleve en epidemisk sygdom. Templets er placeret, hvor grænserne til præfekturerne Helis og Messina, det sydlige Andritsena og det nordøstlige Perivolia løber sammen.

Templet er bygget i sidste fjerdedel af det 5. århundrede før vor tid, og bygherren menes at være Iktinos, som også er arkitekten til Parthenon i Athen. Det er et verdensberømt monument, en af de bedst overlevende bygninger fra den klassiske antikke periode. Den er det første monument i Grækenland, som er blevet optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Det skete i 1986.

Den historiske rejsende Pausanias besøgte stedet og var overvældet af templets skønhed og beskrev det som værende næsten lige så smukt og harmonisk som templet i Tegea. Apollon templet skiller sig ud fra øvrige antikke templer, fordi det er orienteret fra nord mod syd. De andre ligger med orienteringen fra øst mod vest. Templets anderledes placering skyldes nok lokale religiøse årsager i Arkadia, da nogle af de øvrige templer i regionen er placeret på samme vis.
Templet kombinerer arkaiske, klassiske og traditionelle arkadiske træk og byder på en attraktiv blanding af gammelt og nyt, af rustikke og raffinerede stilarter. Den udstrakte ydre struktur (39,87 gange 16,13 meter) består hovedsageligt af grå limsten, der er af lokal oprindelse. Facaden består af seks søjler i en kolonnade udført i en ekstrem enkel og streng dorisk stil (uden udskårne metoper). I modsætning hertil er templets indre udstyret med fremragende og ypperlige udsmykninger i en mere dekorativ arkitektonisk stil. Det søjlebårne indgangsparti og opisthodomos (det bagerste skatkammer) er hver udstyret med to søjler og minder om dorisk stil. De seks søjler i kolonnaden i front og med de to på fløjene gør, at templet karakteriseres som dorisk. I modsætning hertil finder man i det inderste rum (cella) en række af ioniske søjler, som står på små forhøjninger mod den lave bærende væg. I den sydlige ende af templet former de sidste to ioniske halvsøjler en vinkel på 45 grader sammen med de lange vægge, og blandt dem plejede at stå en enkelt korintisk søjle i midten af templet.

Den øverste del af denne søjle er den ældst bevarede del af templet og regnes for at være den oprindelige model for alle øvrige korintiske monumenter af græsk, romersk eller anden senere civilisation. Dekorationerne i templet er enestående især fordi man har brugt forskellige materialer. Væggene, fundamentet og søjlerne er af limsten, den øverste del af de ioniske søjler samt den korintiske er hugget ud af marmor fra Doliana. Det samme gælder for de ydre skulpturer på den udvendige frise på metoperne i den indre hal, stenpladerne i den ioniske frise samt fliserne i loftet.

I begyndelsen af det 19. århundrede blev frisen udgravet og budt til salg. Den blev senere købt af den britiske regering. I gammel græsk arkitektur sidder frisen normalt på templets yderside, men i Bassae hænger frisen på indersiden af det inderste rum. Frisen skildrer to emner: kampen mellem grækerne anført af Herkules iført et løveskind og amazonerne samt kampen mellem Lapith-folket og kentaurerne. Dette er et ofte brugt motiv i den antikke græske kunst og forekommer også på metoperne i Pantheon. Her prøver Lapith-kvinderne at værne deres børn ved at holde dem tæt ind til sig i kampen mod kentaurerne. Selvom udførelsen af denne frise er ujævn i sin kvalitet, så udtrykker den dog både fart og blodig bevægelse i kompositionen.Overdrevne bevægelser i tøjet hos både Lapith-kvinderne og hos amazonerne reflekterer og understreger fornemmelsen af bevægelse. Disse kendetegn ved frisen har fået nogle forskerne til at sammenligne stilen med barokken. Frisen er højst sandsynligt tegnet af og tilskrives billedhuggeren Paeonius, der også har skabt den berømte Sejren i det arkæologiske museum i Olympia.

Templet forblev brugt i både hellenistisk og romersk tid. Det viser de reparationsopgaver, der er udført i taget. Den første store ulykke indtræffer, da taget kollapser, fordi de bærende træbjælker smuldrer. Også menneskelig adfærd førte til yderligere forfald. I 1765 blev templet på succesfuld vis identificeret af den franske arkitekt J. Borcher. I 1812 blev de første systematiske udgravninger gennemført af J. Forster, C.R. Cockerell, K.H. von Hallerstein, G. Gropius, J. Linkh, O.M. Stackerlberg og P.O. Bronsted, som udgravede frisestenene og den korintiske søjletop. Disse fund blev overført til Zakynthos, med samtykke fra Veli Pasha, som var blevet bestukket med samme formål. I 1814 køber prinsregenten George frisen, og året efter anbringes den i Det britiske Museum. Den britiske lærde Christian Muller har beskrevet fjernelsen af disse antikviteter som vandalisme, ganske i stil med, hvad Lord Elgin gjorde ved Pantheon.

I 1902 begyndte en systematisk udgravning af stedet anført af Athens Arkæologiske Forening. ledet af arkæologerne P. Kavvadias, K. Kourounioti og K. Romeos. Op til 1908 udførtes restaureringsarbejde under ledelse af N.P. Ioannitis. Det førte til, at templet fin den form, som vi kender i dag. Yderligere udgravninger gennemførtes i 1959, 1970 og 1975-80 under direktion af N. Gialouris. I 1975 blev vedligeholdelses kommissionen for Apollon Epikourios Templet etableret af kultur- og videnskabsministeriet. Mandatet er at planlægge og overse vedligeholdelsen og beskyttelsen af monumentet. Dette arbejde har været fortsat næsten uden afbrydelse siden da.

 

 

Join our Newsletter

Like us on FACEBOOK

Cookies make it easier for us to provide you with our services. With the usage of our services you permit us to use cookies.
Ok