Af Kostas Papadopoulos,
civilingeniør
Chef for restaureringsprogrammet

Når besøgende kommer til det arkæologiske sted og ser monumentet - og det gælder også videnskabsfolk - bliver de overrasket over, hvor forholdsvis en stor del af de oprindelige stenstrukturer stadig forefindes og er bevaret siden antikken og efter restaurerings bestræbelserne i begyndelsen af det 20. århundrede. De geometriske nedbrud og tidens omfattende ødelæggelser af templet gør dog også indtryk.  Især undermineringen af fundamentet er alvorlig - det gælder også revner og brud i stenene og de store afvigelser i de lodrette søjler. Den nuværende teori går på, at mange af ødelæggelserne skyldes, at man i gennem tiden har vandaliseret bygningen for at få fat i det metal, som har holdt enkeltdelene sammen. Man ved dog ikke, hvornår det er sket. Templets dårlige tilstand skyldes også, at fundamentet var dårligt forberedt - det er gået ud over templets sammenhængskraft og dets soliditet, og det udgør en risiko ved fremtidige, stærke jordskælv. Af samme grund har der hos ministerier og i videnskabelige kredse været bekymring over monumentets bevaringstilstand.

Statens interesse i bevarelse af monumentet førte i 1965 og 1966 til en begyndende indsats, og siden 1980’erne har man udført systematiske bestræbelser på at bevare og beskytte monumentet. Det er sket under den administrative og videnskabelige årvågelse fra Kommiteen For Bevarelse af Apollon Epikouros Templet (ESNEA). Disse bestræbelser fortsætter i dag, og resultaterne kan indtil videre inddeles i tre perioder, sideløbende med de seneste tre årtier. I den første periode har man først og fremmest udført passivt bevaringsarbejde - her handler det hovedsageligt om opsættelse af en dækkende baldakin, som beskytter monumentet mod vejrlig og anden udefrakommende påvirkning. I det efterfølgende årti påbegyndtes en række forberedende tiltag, blandt andet grundige forundersøgelser af, hvordan man bedst grundlæggende restaurerer templet. Det har ført til færdiggørelsen af studier, så man i 1995 kunne holde det første internationale møde om templets restaurering i 1995. Fem år efter holdt man et tilsvarende møde om, hvordan man bedst konstruerer et stort tag, så en industriel byggekran kan få plads. 2001 markerede begyndelse af selve restaureringsprojektet, hvor første etape handlede om den nordlige del af monumentet. Hovedformålet med denne indsats er at rette op på de geometriske forvridninger, som er opstået, og at styrke de mekanismer, som forsvarer templet mod naturens indflydelse.

Opgaven er omfattende og kompleks. Det inkluderer nedtagningen af den bærende tværbjælke (arkitraven), fjernelse af nogle søjler, afmonteringen af soklen og det øvre lag af fundamentet, reparation af fundamentet, restaurering og vedligeholdelse af sten samt tilføjelse af titanium komponenter, så man kan genopføre søjlerne og endelig opsætte, placere og forbinde arkitraven korrekt.

Det håndgribelige resultat af indsatsen betød i foråret 2012, at hele den nordlige side var restaureret - lige med undtagelsen af arkitraven, som dog var på plads i 2013. Den strukturelle konservering af sten, som er taget ud af nedre lag i de to nordlige hjørner til den østlige og vestlige side  er dog stadig i gang, og det gælder også nedtagningen af tre søjler på langsidens hjørner.

Hele restaureringsprojektet overvåges af og dirigeres direkte af det græske kulturministerium. Det sker også under overvågelse af Vedligeholdelses Kommitteen og opererer via Fondet for Arkæologisk Projekt Management. Projektet får først og fremmest støtte af EU fonde og via nationale ressourcer og siden juni 2011 af ESPAs 2007-2013 fond.

Join our Newsletter

Like us on FACEBOOK

Cookies make it easier for us to provide you with our services. With the usage of our services you permit us to use cookies.
Ok